Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig.

• Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det.
• Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, og det skal være så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden at princippet skal ændres. Et princip må ikke formuleres som et diktat.
• For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handleplaner. Det skal være synligt for enhver, om principperne er fulgt eller ej.
• Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, at skolen skal præges af.
• Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis.
• Et nyt princip skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed.

Det er vigtigt, at skoleledelsen får mulighed for at vælge mellem flere konkrete tiltag for at omsætte skolebestyrelsens principper til handling.

Sammen med sine medarbejdere skal skolelederen have mulighed for at afgøre, hvordan principperne bedst omsættes til handling. Skolens leder og ansatte skal have sikkerhed for, at skolens daglige administration og drift kan foregå sammenhængende, roligt og sikkert. Samtidig har skolelederen pligt til at orientere bestyrelsen om, hvordan arbejdet skrider frem.

Skolebestyrelsen afgør løbende, om der er behov for at ændre og/eller stramme principperne for at sikre, at hensigten med principperne kommer til udtryk i skolens dagligdag.

1. Undervisningens organisering

Skolestart og klasse- og holddannelse
Store Heddinge Skoles 0. klasses elever møder allerede skolepersonale i den sidste tid i børnehaven. Eleverne starter på skolen 1. april i det år, de skal starte i 0. klasse i august.

Eleverne evalueres og placeres i klasse på baggrund af nære observationer, og på baggrund af overdragelsesmøde imellem børnehaverne og skolen.

Eleverne vil skoletilvænnes i en blanding af friere og mere legepræget situationer, og mere lærings- og skolelignende aktiviteter oftest i en klasserumslignende situation.

I de første måneder afprøves gruppestrukturer med den hensigt at skabe de mest homogene klassesammensætninger.

Klasserne dannes ud fra en tilsigtet ligelig fordeling af:

• piger og drenge
• elever fra hele skoledistriktet
• elever har mulighed for tilknytning til andre fra lokalområdet
• elever med kendte vanskeligheder
• tosprogede elever

I øvrigt kan medarbejdere og ledelse pædagogisk overveje grundlaget for klassedannelse.

Forældre orienteres, når skolen har dannet klasserne.

Indplacering af ny elev følger ovenstående hensyn.

Klassesammenlægning og klassedannelse i igangværende skoleforløb

Når skoleledelsen finder, at elevtallet på et klassetrin eller særlige forhold nødvendiggør klassesammenlægning, er det vigtigt at skabe en elevsammensætning, som medvirker til, at de nye klasser bliver så velfungerende som muligt. Se ovenstående.

Skolebestyrelsen orienteres og høres så tidligt som muligt om planerne for klassesammenlægning, herunder aftales informationsstrategi for sammenlægningsprocessen.

Klassernes lærere informeres om påtænkt klassesammenlægning.

Klassernes forældre informeres på et møde om planerne for klassedannelse og begrundelse herfor. Både skolens ledelse og relevante undervisere er til stede.

Ledelsen udarbejder nye klassedannelser i dialog med klassernes lærere og elever ud fra skolens retningslinjer for klassesammenlægning og ovenstående kriterier for klasse- og holddannelse.

Hjemmene orienteres skriftligt om den endelige klassedannelse.

Der skal afsættes ressourcer til tiltag i forbindelse med sammenføring. Fx sociale tiltag og ture.

Ved ny klassedannelse eller klassesammenlægning tilstræbes det, at der arrangeres overnatning for at styrke den enkelte klasses trivsel.

Timefordelingsplanen
Skolens ledelse udarbejder, forud for planlægningen af kommende skoleår, en timefordelingsplan. Den skal anvende de af kommunen udmeldte ressourcer således, at skolen herefter kan opfylde de centralt fastsatte krav. Skolens ledelse kan vælge at prioritere særlige fag, for derigennem at give skolen en særlig profil eller indsatsområde.

Skolebestyrelsen har godkendt, at skolen gør brug af Folkeskolens §16D – det såkaldte ”Hyrdebrev”, der giver skolen mulighed for at afkorte undervisningstiden med 2 timer ved at konvertere den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen. 

Muligheden kan anvendes, hvis det fx vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassers trivsel og faglige udvikling. 

Timefordelingsplanen behandles og vedtages af skolens bestyrelse i perioden 1. januar – 1. maj. Samtidigt forestår en dialog mellem skolens ledelse og personalet om planen og om eventuelle ændringer. Timefordelingsplanen skal være færdig forud for den videre planlægning af det kommende skoleår.

Udbud af valgfag/linjefag
På baggrund af lovgivning gældende fra 1. august 2019 om udbydelse af praksisfaglige 2. årige valgfag startende på 7. klassetrin, udmøntes loven på følgende måde på Store Heddinge Skole.

Store Heddinge Skole udbyder de i lovgivningen nævnte fire praksisfaglige valgfag: Håndværk/ Design, Musik, Madkundskab og Billedkunst. Der udbydes altid holdantal matchende antal af klasser på årgangen. Skolen bestræber sig på at udbyde et hold mere, end der er klasser på årgangen, særligt når årgangen er på færre end tre klasser, men den endelige fordeling afhænger af skolens årlige økonomi.

Det enkelte valgfag oprettes efter, hvor mange der har valgt faget som 1. prioritet. Der kan maximalt oprettes to fag af samme type af skematekniske årsager.

Maksimum elevantal pr. fag er 22. Maksimum antallet kan ændres, hvis der er ressourcemæssige forhold, der taler derfor.
Overstiger elevønsker 22, vil der blive trukket lod blandt alle, der har ønsket faget, medmindre antallet der ønsker samme valgfag overstiger 35, og derfor udløser et nyt hold med lignende fag. De resterende elever, som ved lodtrækningen ikke fik 1. prioritets valgfaget, vil blive fordelt til den enkelte elevs prioritet 2, 3, eller 4, alt efter elevens ønske og de hold der eventuelt allerede er oprettet qua >18 tilmeldte.

Eksempel: Lise ønsker sig, i prioriteret rækkefølge; madkundskab, musik, billedkunst, håndværk/ design. Der er 32 der ønsker madkundskab som 1. prioritet, og ved lodtrækningen kommer Lise ikke på madkundskab. Musik oprettes ikke qua kun 12 med musik som 1. prioritet. Billedkunst oprettes, da 19 har ønsket det som 1. prioritet. Derfor kommer Lise på Billedkunst, fordi billedkunst er det første fag i hendes ønskede prioritetsrækkefølge som oprettes.

Eleverne kommer med ønske til valgfag ved opstilling af de fire fag i prioritet 1 – 4.

Ved stor ulighed imellem holdstørrelserne, forbeholdes ret til at udvide lodtrækningen til også at gælde for udligning af holdstørrelse.

Valget afholdes i passende tid i forhold til fagfordelingsplanen for det kommende skoleår.

Supplerende undervisning
Skolen anvender ressourcer til tre områder indenfor den supplerende undervisning: Test og kontakt, faglig og social supplerende undervisning og adfærdsrelateret undervisning (AKT).

Derudover kan PPR visitere indstillede elever til at skulle modtage inkluderende specialundervisning – dette tildeles igennem visitationsudvalget

Skolen anvender ressourcerne til området dynamisk, og de fordeles igennem ansøgninger fra de enkelte lærerteam.

Skolen anvender det fælles besluttede testforløb for de stevnske folkeskoler. Dette sikrer transparens og sammenhæng skolerne imellem.

Test og kontakt samt den faglige og sociale supplerende undervisning søges i videst muligt omfang at blive løst af fagligt specialiseret personale i skolens enkelte afdelinger. Tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning foregår i samarbejde mellem personale og skolens ledelse. For indskolingen anvendes en særlig del af skolens ressourcer til læseløft og bogstav- lyd kurser. På mellemtrinnet tilbydes elever med behov VAKS.

Adfærdsrelateret supplerende undervisning (AKT) varetages af fagligt specialiseret personale, der arbejder på tværs af alle skolens afdelinger. Anvendelse af områdets ressourcer foregår i dialog mellem personale og skolens ledelse, under hensyn til den akutte karakter området kan have. Skolen har udarbejdet en særlig funktions- og indholdsbeskrivelse for området.

Vikardækning
Det er skolens mål, at sikre skolens elever en så god og kontinuerlig skolegang som muligt. Skolen søger derfor altid at give den bedste vikardækning ved lærerforfald, under hensyntagen til fraværets årsag, skolens økonomiske ressourcer og elevforudsætningerne i den givne situation.

Skolens bestyrelse ser gerne, at vikardækningen udføres såvel af skolens lærere som af faste tilkaldevikarer.

Skolens personale læser faste vikartimer eller forestår vikardækningen, når skolens ledelse finder dette hensigtsmæssigt. Denne vikardækning planlægges under hensyntagen til fagfordeling, skemalægning samt overenskomst og arbejdstidsaftale.

For skolens faste tilkaldevikarer udarbejder skolens ledelse retningslinjer for vikardækningen samt introduktion for nye vikarer.

Ledelsen tilstræber, at der ved planlagt fravær foreligger en forberedelse af undervisningen. Ligeledes tilstræbes det, at den enkelte underviser i et givent fag, i en given klasse, altid har fagligt materiale til rådighed, så vikaren altid har noget at ”falde tilbage på”.

Ved en lærers længerevarende fravær søges en vedvarende og sammenhængende vikardækning, specielt i tilfælde hvor pågældende lærer er en af kontaktpersonerne.

Som udgangspunkt for skolens vikardækning gælder følgende:

• Lektionerne på 0.-6. klassetrin aflyses kun i særlige tilfælde og kun efter forudgående information til hjemmene. Når det gælder 0.-3. klasser er der dog altid tilsyn med eleverne, hvis forældrene ønsker det.
• Lektionerne på Overbygningstrin (7. -9. kl.) vikardækkes når det af faglige hensyn skønnes rigtigt. 9. klasses forestående prøver medtænkes i overvejelserne.
• Lektionerne på Overbygnings (7. -9. kl.) kan aflyses. I ydertimer sendes eleverne hjem. I mellemtimer arbejder de alene.
• Lektioner med to lærere læses af den tilbageværende lærer.
• Lektioner anvendt til suppleringsundervisning og støttefunktioner aflyses så vidt muligt ikke.

Skemalægning

• Elevernes skoledag bliver tilrettelagt således, at der gives mulighed for sammenhæng og fordybelse.
• De enkelte klassetrin og hold får mulighed for at arbejde på tværs af klasserne.
• Et fags årsnorm fordeles ikke nødvendigvis ligeligt på hele skoleåret.

Det betyder blandt andet at skemalægningen tager udgangspunkt i:

• Modulordning. 2 moduler om formiddagen og 1 modul om eftermiddagen.
• I indskolingen skal skemalægningen tage højde for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere.
• Det tilstræbes at der er faglokaler til rådighed i så mange af de fag, der stiller krav om et specielt faglokale.
• Det tilstræbes at de praktisk-musiske fag fordeles jævnt på alle ugens fem dage.
• Det tilstræbes at idræt og motion & bevægelse fordeles jævnt på alle ugens fem dage.
• Klassernes almindelige skemaer kan i perioder suspenderes til fordel for anden undervisning fx fordybelsesuger. De enkelte klasser og klassetrin kan i perioder lave deres egne skemaer, som understøtter deres forskellige projekter og undervisningsforløb.
• Al undervisning starter kl. 08.00 og slutter som udgangspunkt senest kl.16.00.
• Det tilstræbes at samme lærer tilknyttet en specialklasse, minimum er i klassen ét modul på en dag.
• Det tilstræbes at faglærer på tværs af årgange, har mulighed for at lave holddeling.

2. Samarbejde mellem skole og hjem
Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen. Der er en gensidig forpligtelse til samarbejde.

Skole/hjem samarbejdet skal give hjemmene en mulighed for bedst muligt at understøtte elevernes skolegang og samtidigt sikre rimelige rammer for skolens ansatte. Samarbejdet bør derfor fremme et tillidsfuldt forhold mellem elever, lærere og forældre og foregå med en rimelig vægtning mellem hensynet til skolen, klassen og den enkelte.

Klasseforældreråd (0. – 9. klassetrin)
For at understøtte skole/hjem samarbejdet kan der i alle klasser etableres et klasseforældreråd der kan have til opgave at:

• Fungere som lærerens sparringspartnere i forhold til klassens og forældregruppens fælles forhold.
• Bidrage til en stærk forældreinvolvering i klassens liv.
• Understøtte klassens sociale og faglige virke.
• Repræsentere klassens forældregruppe overfor skolebestyrelsen.

Klasseforældrerådet består af 2-4 forældre, og vælges for et skoleår ad gangen.

Forældrebesøg i klassen samt forældres eventuelle deltagelse i undervisningen sker efter aftale med den enkelte lærer.

Skole/hjemsamtaler
Skole/hjemsamtaler tilbydes 2 gange årligt (første skole/hjemsamtale skal afvikles inden udgangen af november måned for 0. – 7. klasse, og 9. årgang. For 8. årgang gælder det at skole/ hjemsamtaler skal være afholdt inden 10. januar.

Anden skole/hjemsamtale afholdes i foråret inden 1. maj.

Før og under skole/hjemsamtalen inddrages Meddelelsesbogen. Det sikres, at alle kender fokuspunkter og aftaler, og at elevens og forældrenes eventuelle kommentarer er eller bliver påført.
Det er som udgangspunkt klassens kontaktlærer(e) som forbereder, indkalder og afvikler skole/ hjemsamtalerne. Det prioriteres, at dansk- og matematiklærerne er til stede, og ingen kontaktlærer må afholde samtaler alene.

• For børn i SFO tilstræbes at skole/hjemsamtalen også omfatter SFO.
• For elever på 8. årgang, som har behov for særlig uddannelsesvejledning, deltager leder og uddannelsesvejleder til 1. skole/ hjemsamtale.

Medmindre andet aftales, deltager eleven altid i skole/hjemsamtalen.

Hvis lærere eller forældre finder det nødvendigt, kan yderligere skole/hjemsamtaler gennemføres efter aftale mellem skolen og det enkelte hjem.

For specialklasserne udarbejdes handleplaner (S-klassernes elevplaner). Handleplansmøderne i perioden januar-marts tager udgangspunkt i handleplanerne.

Forældremøder
Der afholdes mindst et forældremøde pr. skoleår. Den enkelte afdeling afgør selv, om den vil have fælles forældremøde for afdelingen/årgangen - og efterfølgende klasseforældremøde, eller rene klasseforældremøder. Det samme gælder om, hvorvidt elever bør deltage.
Skoleledelsen og skolebestyrelsens kontaktperson til klasserne inviteres til møderne, hvor det er relevant.

Forældremøder kan blandt andet indeholde følgende punkter:

• Præsentation af nye lærere og nye fag
• Orientering om informationsniveau og –metode herunder anvendelse af Aula
• Præsentation af skolebestyrelsens kontaktperson til klassen/stamholdet
• Valg af klasse/stamholdsforældreråd
• Fælles oplæg – eventuelt med ekstern(e) oplægsholder(e)
• Struktureret debat i mindre grupper/klassevis
• Nedskrevne fælles aftaler. Klasseforældrerådene er ansvarlige for, at disse aftaler udformes og udgives til hele forældregruppen
• Emner hvor der kræves fælles holdning blandt forældre og lærere

Klassearrangementer
Klassearrangementer arrangeres af klasseforældrerådet og/eller stamholdforældrerådet eventuelt i sammenhæng med temaer i undervisningen efter koordination med lærerne.

Anden kontakt mellem skole og hjem
Individuel kontakt mellem skole og hjem kan ske gennem følgende medier:

• AULA anvendes fortrinsvis til fællesbeskeder, ugeplaner, nyhedsbreve og individuelle kontakt/beskeder.
• Skoleportalen anvendes til ugeplaner, årsplaner, elevplaner, uddannelsesparathedsvurdering mm.
• Kontaktbøger, som tråd i AULA, kan anvendes, når dette findes hensigtsmæssigt efter nærmere aftale mellem lærer og forældre.

For forældre og elever med særlige behov, tilbyder skolen udvidet skole/hjemsamarbejde.

Eventuelle problemer vedrørende en elevs skolegang bør altid søges løst på det lavest mulige niveau. Første kontakt er til faglærer eller kontaktlærer og derefter eventuelt til skolens ledelse. Såfremt et hjem føler, at et problem ikke kan løses tilfredsstillende efter kontakt til skolelederen, bør skolebestyrelsen altid kontaktes, inden der foretages yderligere.

3. Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen

Principper for udfærdigelse af Meddelelsesbogen

Meddelelsesbogen på Store Heddinge Skole indeholder:

· I børnehaveklassen vurderes sprogkompetencer og matematisk opmærksomhed

· Fagene dansk og matematik for elever i 1. til 9. klasse

• Der opstilles fokusområder for trivsel på elevniveau og/ eller klasseniveau

· For elever med særlige behov, indeholder Meddelelsesbogen beskrivelse og aftaler for den indsats der skal gives. Fx handleplan for dyslektikere, aftaler for opnåelse af uddannelseskrav, indsats mod skoleværing mv.

· For elever i 7.- 9. klasse indeholder meddelelsesbogen information om uddannelsesønsker, overvejelser om krav for at opfylde disse ønsker, samt for 8. og 9. årgang, parathedsvurdering til uddannelse og karakter.

• Meddelelsesbogen udarbejdes i samarbejde med eleven.
• Meddelelsesbogen indgår i skole/ hjemsamarbejdet, særligt skole/ hjemsamtalerne.
• Der arbejdes med et eller flere fokuspunkter og aftaler i fagene dansk og matematik.
• Fokuspunkter og aftaler skrives i prosa.
• Fokuspunkterne og aftaler tager udgangspunkt i en professionel prioritering blandt en mangfoldighed af mulige fokuspunkter inden for fagene, trivsel og lignende.

Meddelelsesbogen følger et årshjul: Meddelelsesbogen udarbejdes inden 1. skole/ hjemsamtale – den enkelte elev inddrages i opsætning af fokusområder, diverse aftaler og det generelle indhold. Senest én uge før 1. skole/ hjemsamtale får forældrene mulighed for at læse og kommentere.

 4. Arbejdets fordeling mellem lærerne

Fagfordeling

Fagfordelingen hviler på følgende styringsværktøjer og hensyn:

• Skolens organisation
• Skolens pædagogiske målsætning
• Skolens indsatsområder
• Samarbejds-, team- og afdelingsstruktur
• Organisering af den supplerende undervisning
• Ressourcegrundlag
• Faglige hensyn
• Køn
• Gældende overenskomster og aftaler

Principper for arbejdsfordelingen
Det bærende princip for arbejdsfordelingen er, at hensynet til helheden tæller mere end hensynet til den enkelte, samt at det sker i åbenhed og inddragelse i en løbende dialog og i henhold til gældende aftaler på området.

Udgangspunktet er at skabe det bedst mulige samarbejde omkring den enkelte klasse og hold, med henblik på at skabe helhed og optimale muligheder for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.

Alle lærere er tilknyttet og forpligtet overfor ét eller flere team, således kan suppleringsfunktioner betragtes som et team tilhørsforhold. (Ex som AKT, vejledning etc.).

Det tilstræbes at lærersammensætningen i teamet tilgodeser:

• Fagligheden således at fagrækken dækkes, i videst muligt omfang af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag

Indskolingen:

• Linjefag eller tilsvarende kompetence prioriteres
• Fortsættertimer prioriteres
• Få lærer til den enkelte klasse

Mellemtrinnet:

• Linjefag eller tilsvarende kompetence prioriteres

• Fortsættertimer prioriteres
• Få lærer til den enkelte klasse
  
  Overbygningen:
• Linjefag eller tilsvarende kompetence prioriteres først
• Fortsættertimer prioriteres
• 1 lærer til naturfagspakken
• 1 lærer til kulturfagspakken
• Nye fag medtænkes i få-lærerprincippet
• At både mandlige og kvindelige lærere er repræsenteret
• At der lægges vægt på kontinuiteten i påbegyndte undervisningsforløb
• Ved nye fag ønsker alle på lige vilkår i åbenhed. Ønske om at undervise i en anden afdeling drøftes mellem medarbejder og ledelse forud for teamdannelse og fagfordeling
• Ved nye fag forstås fag, der optræder på timefordelingsplanen første gang, eller fag den enkelte underviser ikke har undervist i, i indeværende år
• Lærere der underviser i teamet, prioriteres højt indenfor den enkelte afdeling

Arbejdet med arbejdsfordelingen gøres åbent og synligt gennem løbende dialog jf. følgende procedure:

• Fagfordelingen opstartes med ophængning af tomme lister
• Ledelsen udmelder specifikke ønsker til fagfordelingen til implicerede lærere og afdelingen ud fra baggrundsviden.
• Medarbejdermøde 1 i afdelingerne - her kortlægges blandt andet fortsætter timer
• Medarbejdermøde 2 i afdelingerne - fagfordeling færdiggøres hvis muligt – mødet afsluttes med en fremlæggelse hvor afdelingslederen deltager.
• Ledermøde hvor afdelingernes fagfordeling gennemgås - løser knuder (hvis der er nogle), taler med medarbejdere ved behov, og tager endelig beslutning i forhold til tvivlsspørgsmål
• Slutmøde afdelingsvis – fagfordelingen gennemgås og eventuelle sidste knuder løses

Den foreløbige arbejdsfordeling forelægges Lokal MED-udvalget til udtalelse, inden skemalægningen påbegyndes.

5. Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden
Store Heddinge Skoles elever skal gennem deres skoleforløb tilbydes forskellige fælles arrangementer i skoletiden – dels i deres klasse og dels i et fællesskab mellem flere klasser på årgangs-, afdelingsniveau og for alle klasser på skolen. Disse arrangementer skal understøtte den enkeltes personlige udvikling, bidrage til en fælles social ansvarlighed og udvikle den enkeltes kulturelle forståelse.

Nedenstående er ikke udtømmende, men en række eksempler på arrangementer på et skoleår:

• Fælles undervisningsaktiviteter i afdelingen
• Kulturarrangementer
• Motionsdag
• Markedsdag
• Juleafslutning
• Nye traditioner
• Lejrskoler, 8. klasse og specialklasser  
• Praktik

6. Skolefritidsordningen (SFO)
Store Heddinge Skole har en SFO 1 og 2, som er en integreret del af skolens samlede skoletilbud. Således arbejder skole og SFO sammen om at give det enkelte barn et så godt, trygt og samlet skoletilbud som muligt.

SFO 1 og 2 arbejder hen imod, at fællesskabet styrker det enkelte barns sociale og faglige udvikling. Dette fordrer, at personalet fra SFO og skole har et stort kendskab til hinandens arbejde.

SFO 1 og 2 skal sikre et så bredt udvalg af aktiviteter som muligt således, at det enkelte barn bliver udfordret i deres egen interesser for derved at skabe en naturlig undren og nysgerrighed.

SFO 1 og 2 udarbejder en mål-og indholdsbeskrivelse hvor de forskellige aktiviteter beskrives.

De forskellige tilbud og aktiviteter som SFO’erne tilbyder, er for børn, som er tilmeldt SFO.

7. Motion og bevægelse - understøttende undervisning
På Store Heddinge Skole er motion og bevægelse medvirkende til at fremme sundhed, trivsel og koncentration hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse er som udgangspunkt sjovt og motiverende for eleverne. Aktiviteterne har karakter af leg, spil eller anden færdig tillært aktivitet for alderstrinnet.

Motion og bevægelse kan opfyldes:

• som idrætsundervisning
• som afbræk fra den almindelige undervisning, som brainbreaks og lignende 
• som en del af den almindelige faglige undervisning, hvor motion og bevægelse integreres i den pågældende læringssituation

Undervisningen kan i et samarbejde med det lokale foreningsliv supplere og styrke idrætsundervisningen og inspirere til, at eleverne fortsætter den aktive dag i foreningsregi efter skoledagens ophør.

8. Den åbne skole
Store Heddinge Skole kan i højere grad gennem samarbejde med det omgivende samfund højne trivsel, motivation, den faglige kvalitet og livsduelighed for eleverne. Samarbejdet kan i øvrigt bidrage til, at eleverne lærer mere om og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund.

Skolen kan søge samarbejde omkring læringsforløb og særlige aktiviteter med det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, andre skoler, museer, kommunale institutioner/afdelinger og øvrige kultur- og foreningsliv, erhvervsliv samt enkelte borgere.

Inspiration kan også hentes fra Stevns Kommunes Skolepolitik:

• Lejrskole i kalkland.
• Stevnsfortet, den kolde krig i mørket.
• Kulturlandskabet: Klintekongen og Elverhøj.
• Udeskole og grønne miljøer: Naturcenter og Tryggevælde Å.
• Tidligere og nulevende kunstnere på Stevns.
• Stevns Klint – Dinosaurussernes udryddelse og Vandrefalkens overlevelse.
• Trampestien og Stevns Fyr.
• Vandkanten – dens oprindelse, overlevelse og leg.

​Godkendt af skolebestyrelsen den 3. november 2022