Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Inklusionsstrategi

Inklusionsdefinition

Inklusion er en vedvarende proces, hvor vi, som medarbejdere, hele tiden har fokus på at udvikle fællesskaberne og børnenes evne til at indgå i dem.

I vurderingen af hvorvidt børnene er inkluderet, tillægger vi på Store Heddinge skole udover fagpersonernes vurdering også børnenes og forældrenes oplevelser af inklusion både fysisk, socialt og fagligt stor vægt.

Værdigrundlag for inklusion

At være inkluderet er en værdi i sig selv, der fremmer tolerance og mangfoldighed. Sådan bliver mangfoldigheden bærende for demokratiet. 

Derfor er vores mål på Store Heddinge skole til stadighed at udvikle en inkluderende skole, som bygger bro mellem mennesker. En sådan skole er det største forpligtende fællesskab, vi som mennesker kommer til at indgå i. Sådan en skole vil vi gerne være. I den inkluderende skole lærer børn at håndtere og agere i forskelligheder. Det er dét, man også lærer i den inkluderende skole. Det er vigtigt, at alle aktører i og omkring Store Heddinge skole ser og oplever værdien i og bidrager til udviklingen af den inkluderende skole.

Du kan se hele vores inklusionsstrategi i nedenstående pdf-dokument.

Dokumenter mediebibliotek