Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mellemtrin

Store Heddinge Skoles mellemtrin strækker sig fra og med 3. årgang til og med 5. årgang, og rummer i den periode mange forskellige fag. På mellemtrinnet er SPY, der er specialklasse for elever der passer på årgangene. Afdelingsleder for mellemtrinnet er skoleleder Flemming Bødker Schaaf.

Mellemtrinnet er placeret i bygningen Egen.

Mellemtrinnet er den periode i elevernes skoleliv, hvor eleverne udvikler videre på den viden og de færdigheder og kompetencer, som de fik i indskolingen. Der er mange fagområder, som skal forfines, og nye begreber, teknikker og arbejdsformer som skal oplæres. Der kommer også flere fag i løbet af mellemtrins årene bl.a. madkundskab, håndværk og design samt tysk. I natur og teknologi deltager 5. årgang, sammen med overbygningens 6. årgang, i de årlige naturfagsmaratoner, hvor de dyster mod andre elever fra Stevns i naturvidenskabelige discipliner.

Socialt og personligt sker der også meget i de år eleverne er i mellemtrinnet – en bevægelse fra relativt urutineret skoleelev til rutineret og teenager.

Mellemtrinnet modtager elever til 3. årgang fra indskolingen, og i det møde er det første gang, at eleverne skal sættes sammen i aldersopdelte klasser. På Store Heddinge Skole arbejder vi løbende med at gøre dette skifte og ny klassedannelse tryg og overskuelig, så de nye fællesskaber kan samles om den videre læring.

I den anden del af mellemtrinnet forberedes 5. årgang til mødet med overbygningen. På 5. klassetrin bruges der tid på at sætte forældre og elever ind i skiftet. (Hvis 5. årgang er en velfungerende årgang, eller andre forhold taler derfor, kan klasserne fortsætte med samme elevfordeling i overbygningen. I modsatte fald, kan skolen vælge at lave en ny sammensætning af klasserne).

Mellemtrinnet inddrager ofte nærmiljøet i undervisningen – den åbne skole. Blandt andet deltager 5. årgang i de første PULS arrangementer arrangeret af Ungdomsskolen. Mellemtrinnet samarbejder endvidere med en række idrætsforeninger, den lokale idrætsefterskole, Stevns Madmarked samt flere andre kulturelle forenings- og erhvervsmæssige aktører.

I mellemtrinnet gør vi brug af muligheden for at bruge to lærere i to ugentlige lektioner.