Det vigtigste forældresamarbejde sker omkring den enkelte klasse, hvor det i høj grad handler om, at skabe et godt sammenhold mellem klassens elever og forældre og en god og konstruktiv stemning i klassen. Det er en vigtig forudsætning for at lære.
Det er en fordel for klassen, hvis forældrene kender hinanden godt. Ikke mindst, hvis der opstår problemer, kan det være en stor fordel, at forældrene på forhånd er fortrolige med hinanden og snakker godt sammen.
Hyggelige klassesammenkomster med god tid til at snakke sammen kan være en god investering i løbet af de første par år. Senere kan der opstå andre behov afhængigt af klassens og forældresammenholdets udvikling. Lav gerne klassearrangementer der ”tvinger” forældre til at samarbejde og tale sammen i nye grupper – ellers er der en tendens til at man holder sig til de forældre man kender i forvejen.
Hver klasse vælger et antal kontaktforældre, jf. skolens princip for skole-hjemsamarbejde. Kontaktforældrene vælges blandt forældrene på skoleårets første forældremøde. Kontaktforældrene kan tage initiativet til klassearrangementer, men de øvrige forældre og klassens lærere bør også være aktive, når der skal planlægges og gennemføres klassearrangementer.
Hvis der opstår problemer i klassen, ikke mindst af social karakter, bør kontaktforældrene medvirke aktivt til problemernes løsning. Klasselæreren og klassens øvrige lærere bør aktivt bruge og informere kontaktforældrene, således at de kan have fingeren på pulsen på klassens faglige og sociale udvikling. Kontaktforældrene har et særligt ansvar for at sikre ejerskab og opbakning blandt forældrene til lærernes planer og bestræbelser for at sikre et godt fagligt og socialt miljø.
Kontaktforældrene bliver i begyndelsen af skoleåret enige om en plan for resten af årets arrangementer for klasse og forældre. Planen bør altid kunne tilpasses klassens aktuelle situation. Dvs. klasselæreren og kontaktforældre må diskutere, hvilke specielle behov, muligheder og problemer, der findes omkring klassen, før der prioriteres mellem de forskellige typer arrangementer. Ligeledes bør parterne i fællesskab fastlægge hvilke emner, der skal tages op på forældremøderne.
Forældresamarbejde i indskolingen
I indskolingen bør forældresamarbejdet fokusere på, at klassens elever og forældre lærer hinanden at kende. Når både forældre og børn i en klasse kender hinanden godt, så forebygges mange problemer – fx mobning.
Dette kan fx gøres ved:
- at holde børnefødselsdag – enten for hele klassen eller for drenge eller piger alene
- at lave legeaftaler
- at arrangere fællesarrangementer – fx på skolen eller i naturen
- at arrangere overnatningsture – fx på skolen
- at arrangere julehygge
Forslag til fælles drøftelser
Det er godt for alle i klassen, hvis forældrene får drøftet nogle af de spørgsmål alle forældre møder omkring skolen. Det kan fx være:
- Lektier – hvornår laver vi lektier?
- Mobning og trivsel – hvordan fremmer vi trivslen i klassen? Hvad gør vi hvis der opstår mobning?
- Skolevejen – hvornår kan børn cykle eller gå selv?
- Madvaner – Hvad er god mad i skolen?
- Mobiltelefoner – hvornår skal den med i skole? Hvordan undgår vi mobilmobning?
- Tøj – Skal børn have smart tøj på i skole eller skal de have mulighed for at røre sig, lege og blive beskidte?
- Lommepenge – hvad er niveauet?
- Sengetider – Hvornår skal børnene i seng?
- Tv tider – hvad må børnene se i tv?
Forældresamarbejde på mellemtrinnet
På mellemtrinnet bør forældrene aktivt bidrage til, at elever og forældre lærer hinanden endnu bedre at kende, og hjælpe til med at evt. nye elever/familier modtages godt i fællesskabet. Børnene begynder nu at etablere faste venskaber, og forældre kan bidrage til at der skabes gode åbne fællesskaber og ikke lukkede kliker.
Dette kan fx gøres ved:
- at holde børnefødselsdag – enten for hele klassen eller for drenge eller piger alene
- at lave madgrupper hvor et antal børn i en grupper besøger hinanden på skift, og laver mad sammen til dem selv og værts-familien
- at holde video/film aftener
- at arrangere fællesarrangementer – fx på skolen eller i naturen
- at arrangere overnatningsture
- at arrangere julehygge
Forslag til fælles drøftelser
Det er godt for alle i klassen, hvis forældrene får drøftet nogle af de spørgsmål alle forældre møder omkring skolen. Det kan fx være:
- TV/Biograf
- Madkultur
- Gymnastik, idræt, sportsaktiviteter
- Trivsel i klassen
- Lommepenge og forbrug
- SFO og klub
- Fritidsaktiviteter
- Mobiltelefoner – mobilmobning
- Sikker brug af internettet – Chatrooms, Arto, Facebook etc.
- Tøjvalg/modetøj
- Ungdoms-/sodavandsdiskoteker
- Puberteten
- Komme-hjem tider
Forældresamarbejde i overbygningen
I overbygningen dannes ofte nye klasser, og de kendte klassenetværk brydes op. Børnene kommer i puberteten, de etablerer tætte venskaber – både i og uden for skolen. De får måske fritidsjob og tjener selv penge, og de bliver mere selvstændige.
I overbygningen er det derfor nødvendigt med en aktiv forældreindsats, således at det der blev bygget op i indskoling og mellemtrin ikke smuldrer væk.
Dette kan fx gøres ved:
- at arrangere aktiviteter der fremmer en positiv ungdomskultur – enten for hele klassen eller for drenge eller piger alene eller for mindre grupper i klassen.
- at arrangere private diskoteker eller fester, hvor de unge er under opsyn. Fx kan forældrene evt. inviteres til lidt hygge, når de skal hente de unge.
- at arrangere julehygge / julebanko
- at muliggøre, at de unge selv kan holde video/film aftener
- at aftale at man også holder øje med hinandens børn, og ikke kun ens eget når der fx er byfest.
- at være gode forbilleder for de unge fx med hensyn til alkoholkultur
Forslag til fælles drøftelser
Det er godt for alle i klassen, hvis forældrene får drøftet nogle af de spørgsmål alle forældre møder omkring skolen og de unge. Det kan fx være:
- Trivsel i klassen
- Fritidsjob og forbrug
- Fritidsaktiviteter
- Sikker brug af internettet
- Konfirmation
- Puberteten
- Rusmidler, alkohol
- Komme hjem tider
Læs mere om forældresamarbejde og få gode ideer på
www.sammenmodmobning.dk - Forældre/forebyg mobning